#aarhushistorier 1970 - Den dag Rock n’ Roll blev farlig.

By Valle V

Endnu en sommer var forsvundet som en sky for solen. Nu var mit sidste år på Ny Munkegade Skole begyndt, på lærdommens lange trivielle og kedsomme vej mod voksenlivet. Ni måneder mere og så var det ”finito” med Ny Munkegade Skole. Jeg havde fået et job som kontorbud og tjente gode lommepenge, 95 kroner om ugen, så der var altid råd til en koncertbillet eller to om ugen. Musik var blevet en stor hjørnesten i mit univers. Jeg elskede koncerter med de gode bands. Mine venner og jeg startede som koncertgænger i 1967/68. Vi var kun 13 og 14 år gamle og blev fulgt frem og tilbage fra Boom Mørks Gade. Koncerter med The Red Squares, Herman's Hermits, Dave Dee, Dozy, Beaky, Mick & Tich, Targes og flere andre af samme skuffe. Vi fik det sidste af 60’ernes popmusik med i vores koncertoplevelser, medens vi hurtigt gled over i udviklingen af Rock n’ Roll, New Wave og Punk.



Stoffer og stjerner

Fra 1967 blev de bedste klassiske Rock n’ Roll album indspillet på vinyl, og kunstnerne elskede at rejse rundt med deres musik – sådan da. Stoffer var med til at holde de største stjerner på fødderne, medens nogle tog mere skade en andre. Det skulle have været en onsdag som alle andre onsdage, men det blev det ikke. Onsdag den 2. september 1970 blev en underlig dag, i mit ikke så gamle musikunivers. Det var også dagen jeg mistede min musikalske mødom, hvis du som ung mand kan have sådan en. Jeg mener at min ligger i et hjørne af Vejlby-Risskov Hallen. Jeg havde ikke forestillet mig at man kunne dø af spille musik.



Jim & Jimi

I det store frikvarter talte vi om musik. Vi talte om The Doors og Jimi Hendrix. Vi talte om den ”Cry of Love Tour” Jimi turnerede rundt med lige nu. Jeg var vild fascineret at Jimi Hendrix og hans måde at vride guitaren på, men jeg syntes også at han var et skrøbeligt syrehoved. Jeg var vild med hans album ”Are You Experienced og Axis: Bold as Love”.

Jeg var stor fans af The Doors & Jim Morrison. Jeg elskede Jim Morrison’s psykedeliske sange og Ray’s orgel. Jim virkede maskulin og det feminine køn elskede ham fordi han var så flot og cool. Jim virkede utrolig selvfed og selvsikker i sine ”lederhosen”. Han kunne stå godt skæv i kalechen og synge ”Light My Fire”, gå på toilettet og knalde en lækker hippie pige, for at gå på scenen igen. Han virkede meget mere solidt bygget end Jimi Hendrix, men det skulle vise sig at jeg tog gruelig fejl.



”Skal du til Jimi Hendrix i aften Valle,” spørger Hippie Helle. Vi sidder på bænken under bøgen ude i skolegården. Hippie Helle var ikke som de andre piger i klassen. Helle var speciel og til Rock n’ Roll. Helle kunne også lide Frank Zappa, hvilket gav en tornhøj karakter på pigeskalaen i min karakterbog. De andre piger i klassen kun var til popmusik. Jeg kiggede på Helle og sagde: ”Jeg har spurgt Fuggi, Junne og Stefon om de ville med i aften, men de havde ikke råd til billetter. 



"Der kommer også Stones næste onsdag og The Who sidst på måneden, så jeg ved ikke rigtig,” sagde jeg. ”Hvorfor tager du ikke bare med mig du kan stadig få en billet, der er ikke udsolgt,” sagde Helle. Jeg kiggede på Fuggi der sad og kiggede opgivende ned i asfalten, han var helt total vild med Jimi Hendrix. ”Skal du låne", spurgte jeg. Fuggi rystede på hovedet og sagde: ”Jeg har ikke råd og så skal jeg til brydning i aften”. Jeg tænkte i 10 sekunder over Helles forslag, og så hoppede jeg op min knallert og kørte op til Kaabers Musikforlag i Ryesgade. Billet til Jimi Hendrix.... 15 kroner.

Efter arbejdstid hos Kaas og Martæng Reklamebureau tog jeg et bad og spiste frikadeller sammen med far og mor. ”Du er så pæn i aften hvor skal du hen, skal du være sammen med pigerne”, sagde min mor og smilte. ”Ja, jeg kommer hjem når de andre tager hjem, sagde jeg. Jeg hentede Helle på min lille Puck med englestyr. Jeg var dresset op med hvide Wrangler Jeans, Blå Wrangler Cowboy Jakke, Beatlesboots i lys ruskind, en storblomstret skjorte med vildt overdrevne skjorteflipper og trompet ærmer. Helle var dresset op i en hvid sommerkjole med kniplinger, pandebånd og Jesussandaler. Jeg var helt parat til noget rigtig fed guitarstreng. Jeg var helt parat Jimi ”the acid head” Hendrix.



Hele min sommer var gået med at høre The Doors, The Beatles, The Kinks, The Byrds, The Band, The Who, The Rolling Stones og Steppenwolf. Jeg ved ikke hvor mange luftguitarer jeg sled op den sommer. På knallerten op gennem Nordbyen, med Hippie Helle bagpå knallerten med flagrende kjole, frydede jeg mig over at jeg var den eneste af drengene der skulle i Vejlby-Risskovhallen, på en kedelige onsdag aften i provinsbyen.



Lille Puck & Band of Gypsys

Min gode ven Fuggi havde købt ”Band of Gypsys” pladen, så den var blevet hørt mange gange i løbet af sommeren. Jeg kunne speciel godt lide nummeret ”Machine Gun”, men også ”Who Knows” og Buddy Miles nummeret ”Changes”. Helle og jeg sad på knallerten og talt om hvilke numre vi forventede at høre. ”Bare han sætter ild til guitaren når koncerten er forbi, så er jeg glad,” sagde jeg. Helle hoppede af knallerten og spurgte mig. ”Skal vi ryge en fed, eller vil du hellere have et syretrip?” Lad os bare ryge en fed,” sagde jeg. Jeg ville ikke fortælle Helle, at jeg i sommerferien havde spist et syretrip som hed ”Purple Haze”. Jeg var blevet så bange i min syrepåvirkede tilstand, at jeg havde løbet på bølgende fliser fra Vesterbro Torv ud til Hotel Varna i Marselisborg Skoven, af bare angst for brandbiler med udrykning. På den løbetur blev der åbnet nogle døre op i min hjerne, døre mellem bevidsthed og underbevidsthed. “The Doors was open”. Døre jeg aldrig vil åbne igen, så hellere ryge en lille fed.

Chillum med guldtråd

Vi fik røget den fede på en lille feminin chillum med guldtråd. Vi gik over mod Vejlby-Risskovhallen hvor der stod en kæmpe klynge af spraglede Hippier og ventede på at komme ind. Over køen af mennesker hang der en stor røgsky. Selv om jeg var ganske ung, var jeg blevet en ivrig og rutineret koncertgænger. Jeg kunne godt styre at ryge den koncertfede, troede jeg, men den lille fede bandit Helle og jeg lige have røget gik helt ud til kanten. Helt derud hvor man selv kunne vælge om det skulle være optur eller nedtur. Jeg blev skæv som aldrig før, og tiden begyndte at snegle sig afsted.

Krøltop på Mandrax

Vi ventede og ventede og Jimi gik på scenen på en baggrund af røde muresten, hvor der med store bogstaver stod Østjylland. En lille tynd krøltop med en stor guitar. Jimi begyndte helt cool at vride i guitaren og det lød pisse godt. På mig virkede det som om han spillede i 20 timer. Pludselig vakle Jimi hen til scenekanten og blev ført væk. Wow tænkte jeg, det var stort. Jeg kiggede på Hippie Helle og sagde: ”Det var da fed koncert Helle, fed guitar”. Helle kiggede lidt fornærmet på mig og sagde: ”Han spillede kun i 20 minutter”. ”Er det rigtigt kun 20 minutter, jeg syntes det var pisse fedt, en fantastisk koncert”, sagde jeg. Både Helle og jeg var godt visne efter den fede, så vi sad et stykke tid i salen og talt med andre hippier om stjernens exit fra scenen.

Det bevæger sig. Når vi går, og der hvor du står. Det forandrer sig i alle tider.

Helles hash fortog sig ud i intetheden og vi kørte ned i byen for at drikke et par øl og kyssede lidt. Jeg sagde godnat til Helle og trak knallerten hen af Nørre Allé, jeg var blevet for svimmel til at køre. Jeg gik direkte i seng, uden at vække de gamle. Vågnede næste morgen ved at min mor råbte flere gange: ”Du kommer for sent i skole - Valle”. Jeg lå i sengen og kunne ikke komme op. Jeg lå tænkte på koncerten i går, men kunne ikke huske andet end nummeret ”Freedom” og så nogle trommelyde.



Jeg har senere læst mig til at Jimi Hendrix spillede ”Freedom, Message to Love og Hey baby” (New Rising Sun). Jimi var syg da han vaklede væk fra scenen i Aarhus, påvirket af Mandrax sovepiller. Jeg kan huske at jeg dengang tænkte, at det var sgu godt spillet på sovepiller. Jeg har læst at han dagen efter gav en af sine bedste koncerter i KB Hallen i København. Jimi Hendrix var for langt ude på et skråplan med stoffer. 18 september 1970 døde James Marshall kun 27 år gammel.

Rockmusikken levede videre på den lange bane som intet var sket, bortset fra den musikalske platform var blevet en guitar fattigere. September måned blev den helt store måned for koncerter i Aarhus med mine favoritbands. Drengene og jeg havde billetter til The Rolling Stones, der skulle spille ugen efter Jimi Hendrix. Vi så også The Who gik på venue tre dage efter Jimi’s død. Men hvilken musikalsk september måned i min lille by. Min mor måtte vække mig flere gange denne måned, medens hun råbte flere gang: " Valle du kommer for sent i skole". 

#aarhushistorier 2014 - Stegte pølser & M 144 – Burnin Red Ivanhoe

by Valle V

Fra starten af 60’erne spiste jeg frokost med hele den pukkelryggede familie, på græsplænerne ved Den Gamle By, når det var sommersøndag og alle havde fri for pligter. Det kunne det godt blive for varmt at sidde hjemme i lejekasernen og spise frokost. Der blev smurt klemmer, pakket i madkasse og hentet øl, snaps og vand i spisekammeret. Så drog familien Petersen med tanter og onkler 250 meter hen af Vesterbrogade til de grønne plæner midt i byen.

Jeg er vokset op på Vesterbro Torv og havde Den Gamle By og alt det grønne omkring som legeplads. Jeg kælkede omkring byen om vinteren og spillede fodbold sammen med vennerne på den store plæne ved Ceres Bryggeriet. For mig er Den Gamle By og Botanisk Have gener i min krop. Den Gamle By var min legeplads lige indtil ”summer of 69”. Byen og parken blev udskiftet med diskoteker og værtshuse. Box 72, Æsken og Bryggergården blev den nye legeplads.

Hippie

Som ung hippie blev der i 70’erne røget stråhatte ved den lille sø, på vestsiden af Den Gamle by. Plænen ved søen var mit fristed sammen med vennerne fra pastoratet. Her blev byens øl drukket medens der blev talt om piger og musik.

45 år efter lå jeg gammel hippie ved en anden sø og drak hvidvin, sammen med et par af vennerne fra det samme pastoratet. Søen var en swimmingpool på Mallorca. Vi fandt ud af at Burnin Red Ivanhoe skulle spille en lørdagen og en søndag i sidst september, det var næsten for godt til at være sandt. 

Der var 70’er festival i Den Gamle By. Min gamle kammerat “Stefon” købet albummet M 144 i sommeren 1969. l løbet af nogle få dage kunne vi alle de danske tekster udenad. Vi beundrede den orange udgivelse M144, og så var det enda dobbelt-Lp. Faktisk var det den første danske dobbelt-Lp i dansk rock/pop historie, vi sad med fingrene i.

Vi elskede den krøllede musik og sangene der var inspireret af Albert Ayler, Charlie Parker, Frank Zappa og Velvet Underground. Musikken stod Karsten Vogel for, medens sangene blev fabrikeret af Niels Erik Wille. Vi elskede de danske sange på den Long Play grammofonplade, og det lille folde-ud dukketeater der kom frem, når man slog albummet op. Lp 2 var engelsksproget og var også god.

Brun og solbrændt og lugtende af klor fra swingpoolen står jeg nu i udkanten af den Gamle By, tæt ved den lille sø med en stor grill pølse i hånden og hygger mig medens prøver at synge med på Ivanhoe i Brøndbyerne. Det er lidt svært med en skoldhed pølse i munden: “Ivanhoe, ryger du Cecil i dag - Ta’r du kaffe og syrlige drops?”

Orkestret elsker at spille de gamle sange, det lyser ud af dem. Publikum sammensætningen indeholder mange af os gråhårede der i sommeren 1969 røg med på den fede joint til Burnin Red Ivanhoe’s koncerter. Mange af de gamle hippier kan jeg genkende. Det er imponerende når man pludselig står overfor en person der siger – tak for sidst, det er 45 år siden. Her har du teksten til Ivanhoe i Brøndbyerne, og når jeg møder dig næste gang, så kan du den udenad:

Ivanhoe, ryger du Cecil i dag
Ta’r du kaffe og syrlige drops?
Svæver du højt på din tiende sal
Mens Rowena går tur med sin mops?

Ivanhoe, kø’r du cyklen i mål
Er du træt, åh så lykkelig træt?
Venter du tuneringens kaffebordsfest
Med en kringle du selv har betalt?

Afreaktion! Afreaktion!
Afreaktion! Afreaktion!
Afreaktion!

Ivanhoe, ryger du Cecil i dag
Ta’r du kaffe og syrlige drops?
Svæver du højt på din tiende sal
Hvor Rebakka har levet som håb?

Efter koncerten tager vi på Jazzbar Bent J. som er kommet på pension længere nede af Algade og får et sæt – ligesom i gammel dage. Fuck er vi alle kommet på pension i den Gamle By? Os gamle hippier og vores kult orkester. Næsten som for 45 år siden bortset fra der lugter mere af pølser end af tjald.
 
Burnin Red Ivanhoe

Et dansk rockband, der blev dannet af Karsten Vogel i 1967 i København.
Debuten kom i december 1968 i Brøndby Pop Club som opvarmning for det engelske band Spooky Tooth. Koncerten fik positiv omtale, og bandet fik en pladekontrakt, det kom der albummet M 144 ud af. Med i bandet var der dukke en stor personlighed op, nemlig det musikalske geni Kim Menzer. Albummet vakte stor opmærksomhed i Danmark, Tyskland og England og Burnin Red Ivanhoe var et af de første skandinaviske bands, der opnåede international succes.

Bandet blev opløst i 1972  og Karsten Vogel dannede det instrumentale orkester Secret Oyster. Burnin Red Ivanhoe er blevet gendannet flere gange. Bandet spiller en fusion af jazz, blues og rock gjort sig i melodiøse sange og instrumentale og komplekse kompositioner. Deres udgivelser mellem 1969 og 1974 regnes for deres bedste.

Håber du en dag er så heldig at du kommer til at opleve Karsten Vogel & Kim Menzer, disse gråkogte rock kæmper der hopper ud på slap line med et hold fantastiske yngre musikere og lader dig underholde. Burnin Red Ivanhoe er som de grillede pølser. Pølserne smagte godt i 1969 og det gør de stadig i 2014.

#aarhushistorier 2016 - Da der gik jazz i Raffelbægeret - Om Bent J

by Valle V

Som købmandsbud på Vesterbro Torv kom jeg tit forbi Nørre Allé 66 og Raffelbægeret. Det var sidst i 60’erne og starten af 70’erne. Raffelbægeret var et ægte arbejderværtshus, i den tunge ende midt i Aarhus C. Et ægte værtshus fra dengang caféerne ikke var opfundet. De var i hvert fald ikke opfundet i Jylland, endnu. 

Et af de værtshuse der udsendte en dunst af øl og smøger i flere kilometers omkreds. Når der blev luftet ud, var det gerne en sommersøndag lige før middag. I en brise fra nordøst kunne man se tobaksrøgen i solstrålerne, medens lugten fra Raffelbægeret gled hen over Vestrebro Torv til lyden af ”Lille Sommerfugl.”

The Jazz

Da Bent Jørgen Jensen i 1973 åbnede værtshuset, Bent J, blev det ikke anderledes. Røgen og lugten var den samme, men der var kommet en mere rustik indretning, og ”Lille Sommerfugl” var ikke længere i jukeboxen. I det tidlige forår blev dørene lukket op for jazzmusikken, og første gang der var live jazz i det gamle Raffelbæger, var det et must at dukke op på matriklen. Der blev stadig hakket terninger ned i bordet, nu i kraftige plankeborde, men lyden af læder og terninger ebbede ud, når der blev lukket op for The Jazz.

Swing, bebop og klassisk jazz

Et sted for alle. Ja, det var, hvad Bent J var. Om man var ung, gamle, hippie, arbejdsmand eller advokat var underordnet. Jazzen kom på gadeplan i Aarhus C. For os, der elskede barer, værtshuse og koncerter, var Bent Jørgen til at kende fra Studenterbaren og som musikbooker i Stakladen. 

Aarhus var blevet meget rigere på musik til folket først i 70’erne. Værtshus Bent J – et jazzværtshus, midt i en rock n’ roll tid, og i en tid hvor jazzen udviklede sig gennem fusion og rytmer. Men i Nørre Allé 66 levede den klassiske jazz i en atmosfære af stamkunder og verdensstjerner på gennemtræk. Rigtig mange danske jazzmusikere fandt vej til Nørre Allé 66 i 70’erne og 80’erne.

Tiden står stille og årene går

I de 35 år der var jazz i Nørre Allé, kunne du være heldig at dumpe ind i et verdensnavn, der pludselig kom forbi Aarhus på en kedelig vinter mandag. Bent J. blev en jazzinstitution i Aarhus. En institution hvor stor entusiasme holdt liv i, at man kunne købe øl til helt almindelige priser og høre jazz på helt almindelige aftener, hvor der ikke var andet at lave end at kigge ind i ”colortossen”. Otte år efter værtshus Bent J startede op, kom Nørre Allé 66 til at hedde Jazzbar Bent J.

Talenternes jazzinstitution

Jamsessions var en bølge, der var kommet for at blive worldwide, og i 1987 indstiftede Bent J en Snooppris, der gik til unge jazztalenter i Aarhus. I 2003 blev værtshuset kåret til årets jazzspillested af Dansk Jazzforbund. Jazzbar Bent J har haft stor betydning for udviklingen og konserveringen af den klassiske jazz i Aarhus, et stykke aarhusiansk kulturhistorie. 

Men det er ikke let at leve af live jazz aften efter aften, midt i en tid hvor rock, pop og andre stilarter vælter ud af alle sprækker og apparater. Jazzbar Bent J var i lange perioder afhængig af forskellige støttekoncerter, og de sidste år af værtshusets levetid måtte en egentlig støtteforening overtage driften af Bent J.

Da Bent J kom på museum

I 2008 leverede Kwella Quartet en afskedskoncert, og baren lukkede. Bent J gik på pension. Den klassiske Jazz sammen med Jazzbar Bent J gik ydmygt ind i aarhusiansk og dansk kulturhistorie. Kulturarvstyrelsen lagde 70.000 kr. på bordet til en åbning af Jazzbar Bent J i Købstadsmuseet Den Gamle By. Jazzbar Bent J er en kulturhistorisk nål på bykortet, der nu er forankret i byens kollektive jazzbevidsthed. 

Lige efter lukningen af Jazzbar Bent J rykkede Den Gamle Bys medarbejdere ind. Håndværkere nedtog så meget som muligt af det faste inventar – lugten af smøger, ølslatter og ånderne fra de afdøde stamkunder, lod de blive. Bent Jørgen Jensen døde efter længere tids sygdom i april 2009.



Jazz Avatar og inventar

Jazzværtshuset er nu genfødt i Den Gamle Bys nye bydel. Samtidig er en smuk dansk jazz- og værtshushistorie fra det virkelige liv bevaret blandt gamle huse og en ny bydel over for et bryggeri, der på det skammeligste er revet ned. Her kan du se og opleve, hvordan mennesker mødtes i Nørre Allé 66, for at lytte til The Jazz. På udvalgte tidspunkter er der betjening i værtshuset, ligesom der lejlighedsvis arrangeres livemusik. 

Sådan lød historien om det grimme ildelugtende arbejderværtshus Raffelbægert, der blev til en smuk Jazz Svane. Besøg Jazzbar Bent J i Den Gamle By i Aarhus, så har du noget at fortælle dine børnebørn.

#aarhushistorier 2014 – Der var engang et orkester der hed Daisy

By Valle V

Hvem husker ikke det?

Jeg sidder på min altan med en ”damm good cup of coffee”. Solen skinner og fuglene synger med hver sit næb, mod den blå morgenhimmel. Læser lige dagens lokale nyheder på min Ipad – Hvad står der? Kan det være rigtig? Daisy spiller på Torvet i den Gamle By. Jeg lukker øjnene og kan høre et gammel farfisa orgel.

Hvis du er opvokset i Aarhus inden for den indre Ringgade, og var ung sidst i 60’erne og 70’erne, så ved du også hvem Daisy er. Daisy var simpelthen det danske orkester der blev spillet på Radio Luxemborg i 1969, sammen med tidens store internationale navne. Deres debutsingle ”Lucifer”, blev ugens hit på den dengang hotte radiostation. Daisy storhedstid var i slutningen af 1960’erne. Bandet blev opløst i 1975. Musikerne i Daisy var Lars Muhl, Poul Erik Veigaard, Eigil Madsen, Flemming Walsøe, Frank Lorentzen og Erik Falk.



Nå så Daisy spiller i den Gamle By, det passer nok meget godt. Vi bliver jo alle ældre. De giver deres første koncert i 45 år, så må musikerne være godt oppe i 60,erne. Jeg håber at møde nogen af de gamle drenge og piger fra koncertstederne i Aarhus, som også hørte Daisy dengang. Det kan blive en mindefuld forårslørdag. En musikalsk tur ind i tidsmaskinen til et ”trip back in time”, blandt gamle huse og brosten.



Jeg tænker tit på hvor meget musikkulturen i Aarhus, har betydet for mig og mine stadig gode venner fra dengang. Lige fra de første koncerter i Boom, Huset, Tagskæget, Box 72 og Motown. Så kom de internationale bands med store koncerter i Stakladen, Marselisborg Hallen og Vejlby Risskov Hallen. Der jo også de små spillesteder i byen, hvor nye bands blev bagt som frisk brød til et sultent publikum. Cabana, New Orleans og Café Himmelblå. Vi må ikke glemme at Aarhus også havde pladeselskabet Genlyd, der opflaskede nye kunstnere til musikscenen i Aarhus.



Musikken og musikerne satte sit præg på Aarhus i to årtier, stjerner på den musikalske himmel blev født i Aarhus. Pludselig fordampede det hele i 90’erne og vendte ikke tilbage før Chris Anker-Petersen fik musikken tilbage til Aarhus i 1998. På spillestedet Train fik han sat danske og udenlandske navne på plakaten, uden økonomisk hjælp. Chris fik musikken tilbage til Aarhus igen og der voksede flere scener op rundt om i byen. Chris holdt hvad han lovede. ”Når jeg starter kommer de andre med”. 



Rock n’ Roll til duften af friskbagte boller fra bageren og det grå guld på Torvet, kommer Daisy på scenen med et stor bifald. ”Lucifer”. Det var ren déjà vu at se Lars Muhl og Daisy på den lille scene d. 17 maj 2014, i forbindelse med en 70’er festival i Den Gamle By. Spasmageren Poul Erik og Lars Muhl som Gandalf Den Hvide, førte magiens 70’er lyd ind mellem de gamle huse som Lords of the Sounds. Daisy red på minderne gennem de grå cellers Midgård.



Livsglæde og nostalgi væltede frem mod os, der måske også var deres koncertpublikum dengang. Vi tripper rundt som høns i en lukket gård til de gamle velkendte toner. Jeg dykker ned i mine hjernevindinger og kan pludselig huske nogle fragmenter af sangtekster. Før koncerten så jeg udstillingen ”Aarhus Rocks!”, var et must den dag. Det var også déjà vu at se covers og plakater jeg selv havde lagt hånd på, i musikkens storhedstid i Aarhus. Torvet i Den Gamle By var fyldt med ansigter og musikalske venner fra dengang, venner der var modnet med ynde og stadig havde rytmer i kroppen.



Det var næsten som i gamle dage, bortset fra at vi ikke danser så meget mere.
Men Hey, hey, hey: Det er pisse svært at danse på brosten i vores alder.

#aarhushistorier 2015 - Gastro Polaris // Stalla Polaris

Af Valle V

Det er tidlig lørdag morgen og jeg er ham manden der lufter sin hund i det store parkanlæg midt i Aarhus hver morgen. Jeg føler at hele haven er min, på den lange bane året rundt, men det er jeg så ”not”. Jeg bliver altid så pisse sur når menneskelige natursvin ikke pakker deres opvask sammen og smider væk, når der er dineret i parken. Derfor er jeg altid helt i front hvis jeg skulle få øje på et af disse svin. Jeg hader når der svinet i min have. Det er mangel på respekt.

Der arbejdes på livet løs med telte og musikanlæg. Alle smiler og er glade, det bliver en god dag. Der plejer aldrig at være andre end hundefolket kl. 06:30, det er der så nu. Hvorfor er der det? De lette lammeskyer glider hen over Botanisk Have og Aarhus, solen stiger og det dufter af blomster og nyslået græs. Det bliver en god dag.

Chill out/ambient musik svæver stille hen over den mennesketomme græsplæne og min hund pisser på alle buske og smiler.

Efter frokost og en kold øl, kan jeg høre at musikken fra min have bliver mere kraftig. Så er der tid til at tage en kold flaske Rosé og mine smukke kone med ned i Parken. Der ligger masser af mennesker på min store græsplæne nu, og inden for en time er plænen fyldt op med Homo Sapiens. En større mængde af racen begynder erobre græsplænen sammen med frokostkurve, leverpostej, kanelsnegle og dåseøl.

Pludselig viser uret først på eftermiddagen og det er sidst i juli. Solen skinner frem bag den regnbyge der lige har vandet menneskemængden, med små bløde regndråber. Øllene flyder fra hanerne i det hvide telt, og Laid Back sender lækre sommertoner ud i æteren til duften at en Hot Dog, blomster og menneskesved. Unge og gamle kommer ud af buskene i Parken og sætter sig ned.

Chill out/ambient musik på højt plan dunker ud højtalerne på den lille røde scene. Til lyden af Sunshine Reggae begynder solen nu at bage fra en skyfri himmel, og når man kigger sig omkring er enkelte begyndt at danse sporadisk.

Ægte chill out musik og det er lige før man går i transcendent, men de sporadisk dansende mennesker på små tæpper holder dig vågen, og det er til stor fornøjelse når de ved uheld kommer til at jokke på hinandens medbragt madkurve. Tomater springer som små røde bomber og stråler af gul remulade bliver sendt i luften fra den nedtrådte tuber.

Stella Polaris er en non-profit musikfestival som har været på grønne græsplæner, rundt om i Danmark siden 1997. Verdens største og stadigt voksende chill out event, skriver Stella Polaris på deres web, og nu snart 20 år i streg. Det er stort og det er smukt. Vi elsker de oplevelser der er gratis på en solrig dag.

Med chill out musikken i centrum under festivalen elsker vi livet og hinanden, hvad enten man kommer for at danse eller chill out på tæpperne i græsset. Festivalpladsens boder med mad bringer den lille sult frem, men hvad med den store. Den stiller vi når musikken svinder ind hen under aften.

Det er tid til at komme tilbage til privaten og finde den gode mad frem. Her finder du et forslag til en god Stella Polaris middag lavet på din helt egen måde. Chill out bag gryderne og lad dagens indtryk forplante sig ned i den gode smag af det bedste der kan trækkes op fra havet :

Stegte Jomfruhummer

Ruller med Seranoskinke, Rødspættefiler og Hollandaise Sauce

Stegt Tunfisk med bløde rødløg

Stegte Rejer i hvidløgsolie

Musikalske Muslinger i hvidvin og fløde

Natten falder på og Stella Polaris står lysende klar på himlen.

#aarhushistorier 2015 - "Skulptur By The See" er hoppet i havet og kommer ikke igen

by Valle V

Klokken var 08.00 og det var søndag morgen. Jeg kiggede ud af vinduet, sol på den blå himmel. Måske var det den helt rigtig dag at tage ud til kysten og se de mange smukke skulptur, der lå placeret fra Marselisborg Marina ud til Marselisborgskoven. Måske var det den helt rigtige dag at få frisk luft i metermål. Jeg kunne gå til køkkenbordet og medbringe min egen frokostkurv hvis det var det jeg havde lyst til. Det er altid hyggeligt med en frokost ved havet, men jeg kunne også vælge at besøge de hyggelige restauranter der ligger for hver ende af kunstudstillingen.

 

Måske var det dagen hvor jeg skulle bruge et par kilo af mine lommepenge til et besøg på Restaurant Frederikshøj, og få en stjernemiddag hos Wassim Hallal. Marselisborg Havn eller Marselisborgskoven, ”my choice”. Forfør altid dine sanser med god mad eller gastro på en kanon dag med sol, fantastisk udsigt, frisk luft og kunst.



Vi startede vores gåtur ved Marselisborg Havn hvor der ligger lange linjer af lystbåde. Vi kigger på mennesker der omkring de flotte skulptur og udsigten ud over havet. Jeg tænker på om vi ikke skulle have købt en sejltur med den lille buttede Livø-færge M/S Bertha, der sejlede ud fra Marselisborg Havn mod en anløbs bro ved Ballehage Strand. Så skulle vi ikke gå frem og tilbage, det kunne jo være man blev en smule skulpturmæt. Skulpturerne der blev vist langs kysten var i forskellige i størrelser, udtryk, former og temaer. Nogle skulptur var placeret i vandkanten, medens andre var udstillet på sand eller i græs.



Solen havde ikke noget ønske om at forlade den blå himmel, hvor enkelte skyer gled i nærkontakt med de udstillede skulptur. Det var nok skyernes formål er at gøre udstillingen mere dyb og dramatisk. Smukt var det. På vej tilbage fra skovsiden, ind mod byen, går det mere og mere op for os, at vi bliver nødt til at vende tilbage til Aarhus centrum og forlade dette fredelige og inspirerende sted. Men det bekymre mig ikke, for udstillingen løb en hel måned. Måske fik jeg har tid til at besøge Skulptur By The Sea igen, inden lukketid for altid.



Sculpture by the Sea hoppede i havet 5 juli kommer aldrig mere til Aarhus. Den store udstilling efter det australske forbillede blev vist i 2015 for fjerde og sidste gang. Nu kommer der noget nyt i stedet for skulpturene som var en stor publikumssucces.

The Garden - End of Times, Beginning of Times

“The Garden - End of Times, Beginning of Times”, kommer i sommeren 2017. Det er et nyt projekt i stedet for Sculpture by the Sea. Projektet
vil ikke bruge Tangkrogen men starte på græsarealet ved Strandvejen, hvor Tangkrogen hører op. Ja, ja alt har en ende og jo tættere jeg kommer til stranden fra skovsiden og kan mærke duften af havet og tænker på min smukke by.  Sculpture by the Sea var den længste kunstevent i Danmark. 



De besøgende kunne se 60 skulpturer, medens de delte dyrebare øjeblikke med deres venner eller familie. Børnene blev let tiltrukket af de mange skulpturer, især den store gule ismand på stranden. Det var morsomt at se den lange kø af børn og voksne der ventede på at holde om den tiltalende skulpturis.



Men, men, men. Hvis du trængte til rigtig is på din gåtur, så kunne besøge Ishuset på Marselisborg Havn. Ishuset har en 10 år lang tradition for at sælge is på matriklen. Her føler du dig total hensat til et italiensk ishus af den bedste slags. Valget af istyper i forretningen er stor og kvaliteten af ​​ingredienserne er høj klasse. Ishuset bruger kun nøje udvalgte friske og frosne frugter. Siden 2005 har Ishuset produceret og solgt italiensk inspireret is på Marselisborg Havn. 



Ishuset er et åndehul for byens borgere når de skal køles ned, også på en grå dag. Is med holdninger er også kunst på en højt plan. Ishuset fremstiller isen på gammeldags manér med topmoderne maskiner til hjælp. Isen laves med økologisk sødmælk, der pasteuriseres og modnes for at sikre det bedste resultat. God is tager tid - ligesom god kunst.

Jeg nød den søndagstur langs havet og den nemme tilgang til at studerer skulpturerne. På en sti ned af en skråning til havet førte os til en træbro som slog en cirkel ud i havet. Der blive afholdt et bryllup og jeg fik en følsom søndagsklump i halsen. Jeg kiggede på alle de glade børn der legede i vandkanten og fik dejá vu. Hele søndagsseancen med Skulptur By The Sea mindede mig om min sorgløse barndom fyldt med lange solrige dage, sand og vand. Hvad bliver The Garden - End of Times, Beginning of Times. Jeg håber det bedste. .

#aarhushistorier 2015 - Europæisk Kulturhovedstad 2017

by Valle V



Aros, Århus - smilets by, Aarhus - take a moment with Aarhus er byen blevet kaldt gennem tiderne. Byen ved åen under Djursland, ud mod Kattegat midt i Jylland. Jydernes hovedstad. Alting er ikke hvad det har været, for byen er blevet en verdensby. Det gamle danske bogstav ”Å” er smidt i den internationale skraldespand for bogstaver, og Aarhus er blevet Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Aarhus er Danmarks tredje ældste by efter Ribe og Hedeby. Datidens handelscentrum lå på nordsiden af åen sidst i 700 tallet. Aros var en velvalgt handelsplads ved åmundingen til Aarhusbugten & Kattegat. Det var let at komme til Aros ad søvejen, for at få omsat sine varer til markedsøkonomi. Via åsystemet kunne man med de slanke vikingeskibe, komme mange kilometer ind i baglandet for at handle. Aros var ofte udsat for angreb fra søsiden af hærgende vikingebander på røvertogt.

 

Der var ingen vikingepoliti dengang, så byen blev befæstet med en forsvarsvold omkring år 934, sandsynligvis på foranledning af Gorm den Gamle, der var træt af at hans fødevarer hele tiden blev stjålet af de voldelige vikingebander. Forsvarsvolden omkring byen blev udbygget og forstærket af sønnen Harald Blåtand efter år 958, men selv efter forstærkningen af forsvaret, var Aros udsat for angreb. 

Vikingerne i byen ernærede sig hovedsagligt ved handel og håndværk. Så der var virkelig noget af værdi at stjæle. De mange udgravninger i Aarhus midtby, har givet et detaljeret indblik i dagligdagen i byen, for mere end 1000 år siden. 



Aarhus skal du besøge når det drejer sig om kultur og gastronomi. Byen ligger som en kulturoase mellem de to skove, Risskov og Marselisborg Skov. En tur langs
”The Waterfront” gør dig arkitektur glad. Så glad at du bliver klar til fiske fisk fra Aarhusbugten, lokale delikatesser, grønsager fra oplandet og Samsø, samt fantastiske råvarer fra Aarhus baghave, Djursland. 

Aarhus bliver kaldt ”Caféernes By”. Dette betyder dog langtfra, at det er den eneste form for spisesteder. Du skal oplev det gastronomiske høje niveau og byens innovative gourmetkokke. Aarhus har tre restauranter med Michelin-stjerner, så vikingebyen ved havet er i gastronomisk verdensklasse.


 
Michelin stjerner på den aarhusianske aftenhimmel.
På restaurant Frederikshøj knokler superkokken ”Wassim Hallal” døgnet rundt, med at serverer livsglæde og stor kvalitet på lune tallerkner. Der er også Michelin stjerner til det danske landkøkken på restaurant Gastromé. Der er altid god grund til at blive i Aarhus på de fantastiske hoteller i byen, hvor den ene Gastro oplevelse efter den anden åbnes op, også på hotellerne. Du skal også besøge restaurant ”Substans” har en stjerne i ”Guide Michelin Nordic Cities 2016”. Restauranten er substansen af det nydanske/franske gourmetkøkken.



Hyggelige restauranter, spisesteder og streetfood ligger spredt rundt i byen, her er noget for enhver smag. Kultur- og forretningsliv sætter alle dine Aarhusoplevelser i glas og ramme. Seværdigheder som Den Gamle By, Moesgaard Museum og ARoS kunstmuseum trækker hvert år mange turister til byen, og det er selvfølgelig noget du ikke skal snyde dig selv for.



Den danske kongefamilie er tit i nærkontakt med Marselisborg slot, der ligger smukt på en bakke ved Marselisborg skoven. Foran slottet ligger Mindeparken, en folkepark til hygge og leg. Parken indeholder også et monument til ære for de faldne danske soldater, fra ”The Great War”. Sønderjyder der blev tvangsudskrevet som kanonføde, for den tyske Kejser på Vestfronten. Slottet Marselisborg er en privat gave til fra Aarhus by, til den danske royale familie. 

Hvert år når julen nærmer sig kommer danernes dronning med alle hendes børn og børnebørn til byen. Så er det rigtig jul i Aarhus. Vikingerne og andet godtfolk strømmer til kirkerne, og der dufter af brunkager, gran, flæskesteg men sandelig også varm leverpostej og stegte sild. 

Lukker du øjnene kan man fornemme den berømte eventyrforfatter H.C. Andersen sidde ved stearinlyset og skrive juleeventyr, i Den Gamle By. Ikke fordi vi skal smykke os med lånte fjer i Aarhus. H.C. Andersen huserede slet ikke i Aarhus og omegn, men idyllen og troen fejler ikke noget.



Små hyggelige spisesteder ligger spredt over hele byen, og sammen med et bredt kultur - og forretningsliv sætter det alle dine oplevelser i relief. Skulle den lille appetit dukke op under et city-crawl, er det nemt at finde alt lige fra italiensk, fransk, græsk, spansk til amerikansk, thai, indonesisk og argentinsk CityGastro. Aarhus bymidte og Latinerkvarter er charmerende og fyldt med hyggelige caféer og madsteder.



Er du til shopping? - så er det kun din tegnebog og din evne til at slæbe indkøb til huse, der sætter begrænsninger. Som i vikingetiden er Aarhus stadig en handelsby, en handelsportal til vores nordiske broderlande. Aarhus har Skandinaviens største containerhavn. De kæmpe store Mærsk skibe anløber tit Aarhus, med stålkasser fyldt med handelsvarer fra den store verden.



Gode kræfter har genåbnet Aarhus Å, der løber igennem bymidten. Aarhus Å har været overdækket i mange år, og nu er vandløbet et nyt arkitektonisk tilløbsstykke. Her kan du helt sikkert få dig nogle hyggelige timer. Havnefronten langs havnen og åmundingen er ved at blive færdigbygget, der er fart på byggeprojekterne i byen, så du kan blive imponeret når du kommer i 2016 eller 2017. 

Ny dansk musik og internationale musiknavne, finder i byens musikprogram, som er stort i Aarhus. Århus er en universitetsby og det sætter sit præg på byen, især i weekenderne. Nattelivet, maden, musikken, kulturen og alt det andet i Århus, skal du bare opleve.